Langesø skoven

Jeg elsker den skov! Virkelig! Jeg elsker vores gåture der, al naturen, fuglenes samg, alt! Året rundt! Og idag var vejret perfekt derude! Jeg havde brug for lidt luft og derfor blev det til en tur derud, nu sidder jeg så og halvsover til Venner, men det var det værd! Heldigvis er der pizza snegle tilovers fra i fredags, så aftensmaden er nem 🙂 ❤

   
    
    
    

Reklamer

Happy birthday

  
Dem der følger mig på instagram eller som er ven med mig på facebook, har nok set hvorfor dette er en af de dato’er i mit liv som gør mest ondt. Idag er det min far’s fødselsdag og faktisk også min farfar’s..

Min far døde for snart 18 år siden og nogle vil måske mene at jeg burde være “kommet videre” eller at der er noget “galt” med mig fordi jeg stadig bliver så ked af det.. Jeg sad i formiddags og var ved at tage sko på, hvor jeg blev spurgt om hvad jeg skulle, hvortil jeg sagde jeg ville ud på kirkegården.. “Hvorfor det idag?” blev jeg spurgt og så græd og græd jeg bare. Jeg er så heldig at have mennesker omkring mig, som er så elskelige at de smider alt i deres hænder for at støtte mig og jeg blev derfor kørt derud, så jeg ikke var alene.. Jeg indrømmer også at jeg knækkede fuldstændig, jeg prøvede at stoppe tårerne mange gange, men de trillede og trillede bare..

Der er en meget stor ting folk misforstår ang det emne at miste nogen de har kær. “Tid heler alle sår” “det bliver okay igen”.. Tiden hele ingen sår! Det bliver da aldrig okay? Man lærer blot dag efter sag at leve med at den man elsker ikke længere er iblandt en. Hans smil, hans duft, hans latter, hans stemme, minderne – det er noget af det vigtigste for mig og jeg kan huske det.. Jeg var kun lige ved at blive 8 år gammel og jeg er så heldig at huske.. Det ved jeg andre ikke er så heldige at kunne med folk de har mistet i så ung alder.. Men samtidig gør det ondt – for jeg kan huske hvad jeg har mistet.. Jeg ved hvad jeg mangler, derfor mærker jeg altid et tomrum indeni.. Tiden heler intet, tiden tilvender sig en til den situation man er i..

Jeg mødte så også min mor og søster i rema bagefter og jeg løb over og knugede mig ind til hendes arm og så tudede jeg bare igen, hvor jeg blev holdt om.. Ja jeg er 25 år, jeg savner min far og jeg græd i rema.. Sådan er det bare! Det er ikke forkert! Det er ikke pinligt! Man har al ret til at føle som man gør.. Og lige idag skal der ikke meget til før jeg tuder.. Jeg så serien baby daddy hvor en lille pige ikke kunne se sin far i julen og hovedpersonen havde været en bette smule egoistisk.. Men han sagde til hende “selvom du ikke kan være sammen med din far, så vil i altid være i hinandens hjerter” og så tudede jeg self igen.. (Når jeg siger tuder er det dog ikke Kim Kardashian style, men sådan tårer der triller i stride strømme).. Jeg er tom indeni og er sådab hvert år.. Højtider og mærkedage er altid hårde.. Ingen ved hvordan jeg føler og hvor ondt det gør, men folk der har prøvet noget lignende kan have en anelse.. Men man ved det aldrig da ens følelser og minder er vidt forskellige..

Idag er en af de dage hvor alt indeni bare gør ondt..